6 EJENDOMME Onsdag 10. oktober 2018 Bofællesskabet Mageløse, der kommer til at bestå af 29 boliger, har allerede 80 på venteliste, fortæller adm. direktør Johannes Schmith fra Danhaus. Foto: Sofia Busk som vi kalder det. Så alle kunderne har været til et møde om individuelle materialevalg – lige fra klinker og emhætte til antallet af døre og vægge. Og for at forstå kompleksiteten i det her har jeg selv haft møder med otte beboere,” siger Schmith, som her oplevede, hvor meget det betyder for folk, at de selv kan være med at til at bestemme indretningen af deres egen bolig – også selv om det i flere tilfælde lægger noget ekstra på prisen i forhold til det basishus, der har været udgangspunktet. Vigtigt at få lov at bestemme “Jeg opdagede, at det egentlig ikke var så vigtigt, hvad det kostede. Det var bare vigtigt, at folk fik lov til selv at bestemme,” siger Schmith, som i øvrigt også kan fjerne elementer fra basishuset, hvilket så vil give kunden en besparelse.” Og nej, det vil næppe blive svært at sælge de stærkt individualiserede boliger videre på et senere tidspunkt, vurderer han: “Det står selvfølgelig enhver frit for at sælge sin bolig, men det må være den enkelte forening, der bestemmer, hvad kriterierne skal være. Men Mageløse med 29 boliger har allerede 80 på venteliste. Så det er slet ikke noget problem,” siger han. knra@borsen.dk Jeg opdagede, at det egentlig ikke var så vig tigt, hvad det kostede. Det var bare vigtigt, at folk fik lov til selv at bestemme Johannes Schmith, adm. direktør, D anhaus Sådan kan nye bofællesskaber opstå – med individet i centrum Af Knud Teddy Rasmussen Når en gruppe mennesker i dag beslutter sig for at bo sammen, men i hver sin bolig – så kan køreplanen være ret forskellig, fortæller Johannes Schmith, der er adm. direktør i Danhaus, som fremover vil satse hårdt på at opføre bofællesskaber. “Vi bliver måske kontaktet af nogen, der har fundet andre, som de godt kunne tænke sig at bo tæt på. Men vi kan også hjælpe med at sætte folk sammen og sige: I er ti – men hvis I nu laver en forening, så er I med til at bestemme, hvem vi sælger yderligere fem eller ti boliger til. Dermed får I typer ind, som I ønsker at være naboer til,” forklarer Schmith, som i høj grad vil slå på, at hver beboer eller familie kan være med til at indrette sin egen bolig. I andre tilfælde – som aktuelt Bofællesskabet Mageløse i Værløse – var foreningen ret langt fremme med sine planer, da den for et par år siden henvendte sig til Danhaus. “De havde selv købt grunden,” siger Schmith om arealet, der før blev anvendt af Flyvestation Værløse og blandt andet byder på noget så usædvanligt som det gamle kontroltårn, der fremover skal være en del af et fælleshus. Rent faktisk havde foreningen også allerede haft arkitekterne hos Henning Larsen til at tegne bygninger, før man begyndte at lede efter nogen til at bygge de i alt 29 boliger, der skal være helt klar i sensommeren 2019. “Vi var så med i et udskilningsløb og blev valgt på grund af bl.a. fleksibilitet og bæredygtighed,” siger Smith om projektet, hvor husene bygges i træ. Og det gav ingen problemer med arkitekterne, at Danhaus’ koncept går på at lade beboerne bestemme temmelig meget selv, fortæller han. “Vi fik lov til at pille inde i husene – altså at indrette dem individuelt. Og faktisk gik de også med til at ændre facaden på stort set alle boligerne, så de har deres helt egen og unikke facade. Det var helt atypisk – men det gjorde de altså,” siger han og vurderer, at en arkitekt nok altid vil tillade, “at man lader indretningen falde ud til forbrugerens smag,” som han udtrykker det. “Vi tog så et møde med alle kunder, efter at vi med foreningen havde aftalt et basishus med det udstyr, der nu skulle være – og en kvadratmeterpris, der som udgangspunkt var ens for alle,” siger Danhaus-direktøren, som maner til omtanke, når det gælder fælleshuse. “Man ser fælleshuse, som ikke rigtig bliver brugt. Så man skal tænke sig rigtig godt om, da det jo forøger omkostningerne væsentligt. Men er der f.eks. 50 boliger et sted, hvor der er langt til et andet fælleshus, så giver det jo supergod mening,” siger han. Også finansieringen af et bofællesskab kan klares på mange måder. “Lige nu har vi en sag, hvor en developer er med som partner. Men jeg har også penge i klemme. Og har en forening f.eks. ikke en grund, så kan jeg spørge en udvikler, som jeg arbejder sammen med, om vedkommende vil være med i en case. Og så køber vi en grund,” siger Johannes Schmith.
Download PDF fil