4 EJENDOMME Onsdag 10. oktober 2018 Redigering Jesper Mulbjerg | Layout Tille Hjort Danhaus-chef sadler om og satser på bofællesskaber Antallet af ældre vokser støt, og ikke mindst derfor dropper byggefirma nu helt de arkitekttegnede parcelhuse og går i stedet efter en førerposition på opførelse af bofællesskaber med plads til alt og alle – undtagen den frygtede ensomhed Af Knud Teddy Rasmussen “Jeg tror, der bliver behov for noget mere fællesskab. Og jeg håber da, at jeg har set rigtigt,” siger Johannes Schmith. Det kan man sådan set godt forstå, at han siger. Som adm. direktør for Es- bjerg-baserede Danhaus har han nemlig besluttet at droppe individuelt designede parcelhuse som et af sine forretningsområder og i stedet satse hårdt på at opføre individuelt tilpassede bofællesskaber – ikke mindst for såkaldte seniorer, hvilket i denne sammenhæng er mennesker på omkring de 60 år og opefter. Og umiddelbart ser det i høj grad ud til, at han har tallene på sin side: Ifølge Realdania vil hver fjerde dansker i 2040 være over 60 år. Men på den lidt kortere bane har Realdania også fundet frem til, at 80.000 ældre rent faktisk overvejer at flytte i et såkaldt seniorfællesskab inden for de næste fem år. Det kan man så holde op imod, at der – stadig ifølge Realdania – i dag kun findes ca. 7000 boliger i den type bofællesskaber – hvilket er en god del af forklaringen på, hvorfor Danhaus nu satser, som man gør. Trækker stikket på boligtype I sit katalog vil virksomheden fortsat have type- og rækkehuse. Men fremover er det altså slut med de individuelt designede parcelhuse, som man ellers har bygget en 70-80 stykker af gennem de seneste år. “Det har noget at gøre med, at det er svært at tjene penge på. Og så handler det også om at finde en ny forretning,” siger Johannes Schmith om bofællesskaberne, hvor Danhaus målrettet vil gå efter at blive den største aktør på markedet. Hverken mere eller mindre. Glem alt om 70’er-kollektiverne Er man tilpas gammel, får man måske allerede her associationer til 70’ernes kollektiver med islandske sweatre, træskostøvler og “bollerum” (og nej, det handlede ikke om brødbagning i samtalekøkkener). Men selvom Schmith ikke vil afvise, at der stadig kan eksistere nogle fordomme mod at bo sammen med andre, Omtrent sådan vil et nyt bofællesskab i Værløse komme til at se ud. PR-illustration så har han en klippefast tro på, at en fremtid med ikke mindst de stadig flere ældre vil medføre et kolossalt behov for moderne bofællesskaber. “Der er selvfølgelig de ekstreme, hvor man indbetaler hele sin løn til fællesskabet, og så sidder der nogen og styrer det. Men sådan tænker jeg ikke,” siger Danhaus-direktøren. “Jeg tænker i, at man faktisk har noget sammen med sin nabo. Man har nogen, der måske holder lidt øje med ens bolig, når man ikke er hjemme. Man har nogen, man kan ringe til, hvis man er presset på børnepasning. Man deler en trailer. Og man kunne også have en fælles bil,” siger han og peger på en helt anden udfordring, som mange først bliver opmærksomme på, når børnene er flyttet hjemmefra, og pensionsalderen kan skimtes i horisonten. Uden briller endda … Frygten for ensomhed Det er frygten for ensomhed, som angiveligt er med til at motivere rigtigt mange ældre – men også en del yngre – til at søge mod bofællesskaber med andre, som de har noget til fælles med på den ene eller anden måde. Det har Realdania også set nærmere på. Og det viser sig, at ensomheden i dag påvirker 104.000 ældre. Og blandt ældre med dårlig økonomi rammer den hele 39 pct. Til gengæld fortæller hele 91 pct. af beboerne i seniorbofællesskaber, at de oplever øget livskvalitet, mens 75 pct. oplever bedre sociale relationer. Når man taler om bofællesskaber, kan det måske umiddelbart lyde paradoksalt, at Danhaus i høj grad vil satse på det individuelle for at lokke kunderne til i et marked, hvor der trods alt også findes en del konkurrenter. “Jeg er uddannet købmand, så jeg prøver ligesom at finde noget nyt. Og jeg syntes, at jeg fandt noget nyt, da vi fra slutningen af 2010 begyndte at bygge rækkehuse. Det gør mange i dag, så nu har vi behov for at finde noget nyt igen og har fundet de her bofællesskaber,” siger Johannes Schmith, hvis Jeg tænker i, at man faktisk har noget sammen med sin nabo. Man har nogen, der måske holder lidt øje med ens bolig Johannes Schmith, adm. direktør, Danhaus individuelle løsninger skal bygge videre på de erfaringer, som man har høstet i forbindelse med rækkehusene. Frit valg slår besparelser “Dengang vi startede med at bygge rækkehuse, gav vi folk det, som vi kalder fri bevægelighed. Det er selvfølgelig flotte ord, for det er klart, at der kan være nogle begrænsninger, som man er nødt til at forholde sig til. Men ellers siger vi til folk, at de kan gøre, hvad de vil,” siger Schmith og giver et eksempel: “Vil du gerne bo sammen med 15 andre, så har alle deres egen oplevelse af, hvordan tingene skal se ud. Jeg har måske brug for tre børneværelser, fordi jeg har hjemmeboende børn. Det har du ikke og har derfor bare brug for et arbejdsværelse, som du kan dele med din kone. Det kan man altså godt lave i én og samme boligtype,” siger Johannes Schmith og illustrerer det med Bofællesskabet Mageløse, til hvem Danhaus netop nu opfører 29 boliger i et område, der tidligere husede Flyvestation Værløse nordvest for København. Foreningen havde i forvejen købt grunden, og prisen for selve husene lander på knap 49 mio. kr. ekskl. moms. Ifølge Johannes Schmith giver det en kvadratmeterpris på 12.616 kr. ekskl. moms, hvilket er 10-12 pct. mere end prisen for det, han betegner som standardhuset – fordi Mageløse har valgt en noget højere kvalitet. Her handler det i øvrigt ikke kun om ældre, men snarere om personer, der vil bo sammen, fordi de har noget til fælles. “Jeg tror, de er fra slutningen af tyverne til midt i tresserne. Der er en del ingeniører. Og det er nok, fordi man lader ordet sive i sine egne rækker, hvor man kender flest, hvis man kan sige det sådan,” forklarer direktøren, der så at sige selv har været i marken for at få en fornemmelse af, hvordan Danhaus’ koncept opfattes af kunderne. “Vi har jo den her frie bevægelighed, Fortsætter side 6
Download PDF fil